Kan man trække tøj fra i skat?

Kan man trække tøj fra i skat

Virksomheder kan trække tøj fra i skat, helt præcist 25 % af omkostningerne i momsfradrag. Dog skal tøjet tjene et arbejdstjenesteligt formål, og man skal kunne dokumentere, at tøjet ikke bare er blevet foræret til de ansatte.

Et af de spørgsmål, man oftest må svare sine kunder på som professionel tøjforhandler, er, om de kan trække tøj fra i skat.

Det tøj, de har købt af os vel at mærke!

Agerbæk Firmatøj er nemlig ikke en traditionel tøjforretning, for vi handler nærmest udelukkende med virksomheder.

Det kunne f.eks. være små selvstændige håndværkermestre eller freelancere, der naturligvis er lige interesseret i at spare der, hvor spares kan.

Så nu sidder vi altså pludselig her for at skrive om at trække tøj fra i skat. Tja, man er vel jyde.

Lad dog være sagt med det samme:

Der findes kun ganske få fradrag, der gør det mulig for privatpersoner at trække tøj fra i skat.

Du skal som minimum være indehaver af et CVR-nummer, før det er realistisk.

Men hvis du er så heldig, så kan du finde ud af, hvordan du sparer en masse penge herunder:

Kan man trække tøj fra i skat?

Svaret er ja!

Du kan få momsfradrag, hvis du opfylder nogle bestemte betingelser forinden.

For det første, skal tøjet tjene et arbejdstjenesteligt formål, hvilket betyder, det ikke må bruges i private sammenhænge.

For det andet, så er fradraget betinget af, at du faktisk er den, som afholder udgiften til tøjet.

Man kan naturligvis ikke trække tøj fra i skat som arbejdsgiver, hvis man har bedt sine medarbejdere afholde udgiften.

Til sidst afhænger fradragets størrelse af, om du er arbejdsgiver eller medarbejder.

Skal arbejdsgiver betale arbejdstøj?

Helt principielt fremgår det ikke nogen steder i lovgivningen, at arbejdsgiver skal afholde udgiften til de ansattes arbejdstøj.

Du skal dog skildre mellem “arbejdstøj” og “tøj som de ansatte arbejder i”. Arbejdstøj anses nemlig for at være et personligt værnemiddel, og arbejdsgiver er altid forpligtet til at finansiere de ansattes værnemidler.

Vores erfaring er dog samtidig også, at 9/10 chefer heller ikke sender regningen videre til sine ansatte, når der blot er tale om almindeligt firmatøj.

Det er de færreste arbejdsgivere, som ønsker, deres medarbejdere skal betale for at arbejde hos dem.

Således er det også et krav i de fleste overenskomster, at det er sådan tingene skal være.

Hvis du alligevel vælger en løsning, hvor de ansatte betaler, kan du selvfølgelig ikke trække tøj fra i skat, når du lægger ud.

På samme måde kan du heller ikke kræve, at medarbejderne leverer tøjet tilbage, når ansættelsesforholdet ophører.

Læs mere om reglerne for arbejdstøj hos Det Faglige Hus.

Trække tøj fra i skat som arbejdsgiver

Du skal først og fremmest beslutte dig for, at firmaet vil afholde udgiften til arbejdstøjet. Du må ikke sende regningen videre til nogen ansatte bagefter.

For det andet må du sikre dig, at du kan dokumentere overfor SKAT, at tøjet bliver brugt i arbejdstiden – og kun i arbejdstiden.

Løsningen på dette er, at du enten får trykt eller broderet firmaets navn og/eller logo på alle beklædningsgenstandene, som de ansatte går i.

Dernæst skal du sikre dig, at der står i deres kontrakter, at selvom tøjet skal bæres i arbejdstiden på din anvisning, er det stadigvæk virksomhedens ejendom.

Det betyder også, at der skal stå i kontrakten, at medarbejderen ikke må bruge tøjet i sin fritid, og at det skal leveres tilbage, når ansættelsesforholdet ophører. Hovedreglen er, at tøjet ikke bare må foræres væk, hvis du vil have momsfradrag (og de ansatte i øvrigt ikke vil betale skat af tøjet svarende til B-indkomst).

Så hvis du har styr på disse kontraktmæssige forhold,  og du har fået trykt eller broderet jeres firmas navn og/eller logo på tøjet, samt selv afholder udgiften til det, så er du fradragsberettiget – og kan dermed få 25 % af beløbet tilbage.

Du kan læse mere om reglerne på Skats hjemmeside.

Trække tøj fra i skat som medarbejder

Trække arbejdstøj fra i skat

Du kan kun helt undtagelsesvist få fradrag for merudgifter til arbejdstøj, hvis din arbejdsgiver kræver, at du selv afholder udgifterne til tøjet, og at det koster dig mere end 6.100 kroner om året.

Du bør dog være opmærksom på, at din arbejdsgiver kun kan pålægge dig den slags udgifter, hvis du selv har skrevet under på det, inden du blev ansat.

Herudover bør du også være påpasselig med at lade din arbejdsgiver forære dig tøj, for lige så snart dets værdi runder 1.200,- ser SKAT det som et personalegode, og vil derfor forlange, at du betaler skat svarende til B-indkomst af tøjets værdi.

Såfremt du ønsker at sikre dig mod sådan en situation, skal der stå i din kontrakt, at din arbejdsgiver ejer tøjet, og at det skal leveres tilbage, når du ikke arbejder der mere.

Du kan læse alle skattereglerne vedrørende beklædningsdele hos SKAT.

Husk, danskerne mister gennemsnitligt 11 milliarder kroner om året i fradrag, fordi de ikke melder korrekt ind til SKAT, så tjek nu lige din årsopgørelse igennem en gang til.

Denne video giver et glimrende indblik i, hvilke fradrag danskerne oftest glemmer:

Mangler du arbejdstøj til jeres arbejdsplads?

Agerbæk Firmatøj har forhandlet arbejdstøj samt trykt og broderet logoer for utallige virksomheder, siden vi blev stiftet i 1949.

Hvis du også mangler arbejdstøj eller en firmauniform til jeres virksomhed, skal du altid være velkommen til at kontakte os på +45 98 88 50 10.

Vi fører over 30 brands, og ved samme lejlighed kan vi vejlede dig i, om du kan trække tøj fra i skat.

Du kan se vores store udvalg af firmatøj her.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Flere blog posts

Marianne Mortensen

Marianne Mortensen

Indehaver af Agerbæk Firmatøj

Vi hos Agerbæk Firmatøj har mere end 70 års erfaring i tøj- og modebranchen, og på denne blog deler vi ud af vores store viden om emnet.

Marianne Mortensen

Det læser andre
Kontakt os

Lad os designe din firmauniform

Agerbæk Firmatøj har designet firmauniformer siden 1949.
Skal vi også designe din?
Kategorier