Alt du skal vide om Regntøj

Alt du skal vide om Regntøj

Ocean Regntøj

Hvad går du mest op i, når du køber nyt regntøj? Hvordan sikrer du dig, at det regntøj, du køber, er så godt, som sælgeren siger? Og hvad er det nu lige, det betyder, når man taler om åndbarhed og vandsøjletryk? Få svarene her i Din Store Regntøjsguide

Funktionalitet eller udseende…

Ak, ja, det lyder som en gammel sang, der bliver spillet igen.

Der findes vel næppe en tøjsælger, som ikke på et eller andet tidspunkt har følt sig nødsaget til at forsvare et dyr vare, han eller hun havde på lager, der måske ikke solgte så godt som en langt billigere variant af det samme produkt – designet af en anden.

”Mit produkt er bedre – de andres ser bare godt ud, men går hurtigere i stykker,” har det måske lydt.

Det argument er bare blevet sværere at bruge i 2021. Vi, forbrugere, køber nemlig hele tiden nyt (og smider hurtigt ud igen), hvorfor ”praktisk tøj” ikke er lige så in mere.

Til gengæld betyder udseende noget! Faktisk mere end nogensinde, og det har industrien også fået øjnene op for. De kan nu f.eks. producere utroligt pænt regntøj til meget billige penge, fordi de i produktionsprocessen ikke behøver at tænke på småting som vandtætte syninger eller åndbarhed, for det kan man ikke se med det blotte øje, og så glemmer forbrugerne som regel også at tjekke efter det.

Beklædningsdele som før i tiden næsten udelukkende tjente et praktisk formål (så som regntøj), er altså nu blevet underlagt de samme modekrav, som tidligere alene var forbeholdt festtøjet. Det skal være smart – og folk glemmer, at grunden til, de i første omgang kom i tanke om, at de manglende regntøj, var fordi, vejret var dårligt.

De kan så desværre bare ikke længere være sikre på, at de jakker, de køber i forventning om, at de har købt en regnjakke, faktisk er en regnjakke, for det er ikke sikkert, den hverken er vindtæt eller vandtæt.

Her kunne man så sige en masse ondt om vildledende markedsføring, men hvad kan DU gøre ved det?

Ja, du kan starte med at læse disse punkter herunder, hvor du kan se, hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber dit eget regntøj.

Og så i øvrigt huske på, at det er viden, du kan tage med dig hele livet, så ét minut eller to er vist ret godt givet ud hér.


Hvad er godt regntøj?

Det afhænger i høj grad af, hvor meget det regner, hvor lang tid du skal være ude, og om du f.eks. arbejder eller træner med det på.

Det siger imidlertid sig selv, at et sæt regntøj til en vis grad skal kunne afvise vand, og her spiller vandsøjletrykket en afgørende rolle. Herudover bør du også tjekke dets åndbarhed, ligesom du bør undersøge, om det indeholder kemiske stoffer.


Hvad er forskellen på vandtæt og vandafvisende regntøj?

Det første, du bør undersøge, når du f.eks. køber en ny regnjakke, er hvorvidt, den er vandtæt eller vandafvisende.

Når en jakke er vandafvisende, betyder det, at den er i stand til at ”afvise” vand i moderate mængder, hvilket såmænd også kan være ganske fint, hvis det ikke regner så meget, og du ikke skal være udenfor i særlig lang tid.

Men, men, men: Hvis det regner meget, vil stoffet ikke være stærkt nok, og vandet vil derfor trænge igennem. I den situation vil du have brug for en jakke med et højere vandsøjletryk, der gør den vandtæt. Forklaring føler herunder


Hvor højt vandsøjletryk skal regntøj have?

Hvis du køber regntøj til hverdagsbrug, er det rigeligt, at det er vandafvisende, og derfor vil det også være nok med et vandsøjletryk på ca. 5.000 m.m. I praksis kan det dog fint variere mellem 2.000 m.m. og 8.000 m.m.

Det, du skal hæfte dig ved, er, at jo højere vandsøjletrykket er – jo mere vandtæt er det.

Såfremt du køber regntøj til udendørsarbejde, bør du derfor – afhængigt af årstiden og vejrforhold – vælge noget med et højere vandsøjletryk (måske mellem 8.000 og 15.000 m.m.), fordi du alt andet lige vil skulle have det på i længere tid og gerne vil være sikker på at holde vand helt ude.

I den situation bør du dog også forholde dig til, hvorvidt det er åndbart. Forklaring følger herunder…


Hvad er åndbart regntøj?

Åndbart regntøj (MVP) er en gave for den person, som arbejder udendørs i al slags vejr, og som på den ene siden ikke gider at fryse på arbejde, men på den anden side også har en tendens til at svede, når han eller hun selvfølgelig arbejder hårdt.

Når tøjet er åndbart, betyder det i al sin simpelhed, at det er i stand til at transportere fugt og sved ud gennem dets membran, så du ikke bliver fugtig i løbet af en lang arbejdsdag.

Ligesom det var tilfældet med vandsøjletrykket, er reglen at jo højere MVP – jo mere åndbart er det.

Hvis regntøjet er til almindeligt hverdagsbrug, vil det være rigeligt med en MVP på 3.000-5000, men hvis det er til arbejdsbrug, bør du vælge noget arbejdstøj, der har mellem 5.000-10.000 MVP – afhængigt af, hvor meget du sveder, mens du arbejder.


Husk at tjek dit regntøj for kemi

Når du køber regntøj – særligt til dine børn – er det vigtigt, at du sikrer dig, at det er frit for skadelig kemi.

Her kan du med fordel holde øje med OEKO-TEX®-mærket, der er en frivillig ordning for producenterne, der sikrer, at dit tøj ikke er blevet produceret med tekstiler, der indeholder skadelig kemi.

Du kan få mere viden om skadelige kemikalier i tekstiler via. Miljøministeriets hjemmeside.

Køb Regntøj

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Flere blog posts

Marianne Mortensen

Marianne Mortensen

Indehaver af Agerbæk Firmatøj

Vi hos Agerbæk Firmatøj har mere end 70 års erfaring i tøj- og modebranchen, og på denne blog deler vi ud af vores store viden om emnet.

Marianne Mortensen

Det læser andre
Kontakt os

Lad os designe din firmauniform

Agerbæk Firmatøj har designet firmauniformer siden 1949.
Skal vi også designe din?
Kategorier